top of page
  • travelvisadk

Indrejseregler under COVID-19 USA

Planlægger du at rejse til i en tid med COVID-19 – Hvad skal du være opmærksom på?

Nye regler eller lempelser af eksisterende regler kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Indrejseregler

Der er indrejseforbud for rejsende, der ikke er færdigvaccinerede, med begrænsede undtagelser. Hvis man er færdigvaccineret OG enten har testet negativ for COVID-19 eller kan fremvise dokumentation på at have haft COVID og være blevet rask inden for 90 dage (både bevis for positiv test og brev fra læge eller sundhedsmyndighed), kan man flyve til USA, såfremt man har en gyldig ESTA eller et gyldigt visum. Det danske coronapas kan bruges som bevis for gennemført vaccinationsforløb ved indrejse til USA. Visse rejsende er undtaget fra vaccinationskravet, herunder børn under 18 år, amerikanske statsborgere og personer med permanent opholdstilladelse i USA. Den fuldkomne liste over undtagelser findes i bekendtgørelsen fra det Hvide Hus. Ved indrejse i USA over landegrænserne eller via færgeterminaler er der ikke krav om negativ COVID-19 test. Læs reglerne her: Guidance for Travelers to Enter the U.S. at Land Ports of Entry and Ferry Terminals.

Krydstogtrejser / Cruises

De amerikanske sundhedsmyndigheder fraråder på nuværende tidspunkt krydstogtrejser for alle, uanset vaccinationsstatus, pga. høj smittefare. Læs mere her: COVID-19 and Cruise Ship Travel.

Karantæne- og testregler

Forud for flyrejsen til USA:

Internationale rejsende skal forud for rejsen fremvise bevis for gennemført vaccinationsforløb (f.eks. Coronapas) og bevis for negativ COVID-19-test foretaget tidligst dagen umiddelbart før. Tidsfristen for den negative COVID-19 test er 1 kalenderdag før flyet til USA afgår. Det betyder, at hvis du for eksempel skal flyve fredag kl. 13:00, så kan din test været taget når som helst den foregående torsdag.

Børn under 18 år er undtaget fra vaccinationskravet. Børn under 2 år og rejsende, der kan fremvise dokumentation på at have haft COVID og være blevet rask inden for 90 dage er undtaget fra testkravet. Dokumentationen skal være både bevis for positiv test og brev fra læge eller sundhedsmyndighed om at du må afbryde isolation. Du kan læse om, hvad brevet skal indeholde her under ”What if I recently recovered from COVID-19".

Både PCR test og antigen test (hurtigtest) godkendes. Læs nærmere om kravene til negativ test forud for rejsen her.

Det anbefales at al dokumentation medbringes på engelsk. Kontakt flyselskabet hvis du har spørgsmål til dokumentationskravene.

Du kan besvare spørgsmålene fra de amerikanske sundhedsmyndigheder (CDC) her for at tjekke, om du kan komme med et fly til USA. Læs mere om kravene til vaccination og test hos de amerikanske sundhedsmyndigheder (CDC).

Efter indrejsen:

For færdigvaccinerede personer anbefales det, at lade sig teste igen 3-5 dage efter indrejse til USA. For rejsende der er undtaget fra vaccinationskravet, kan der være krav om dokumentation for planlagt vaccination. Der er desuden krav om at blive testet og gå i isolation efter ankomsten til USA for ikke-vaccinerede. Læs mere under afsnittet for ikke-vaccinerede personer her. Her finder du nærmere oplysninger om indrejsereglerne, inkl. vaccinations- og testkrav:

  • De amerikanske sundhedsmyndigheder (CDC)

  • Du kan finde svar på de mest almindelige spørgsmål på hjemmesiden for U.S. Department of State

  • Læs om test og internationale rejser og flyrejser til USA

  • Faktaark fra Det Hvide Hus: Biden Administration Releases Additional Detail for Implementing a Safer, More Stringent International Air Travel System

  • For yderligere oplysninger vedr. indrejse i USA, kan man kontakte Den amerikanske ambassade i KøbenhavnCopenhagenNIV@state.gov.

Coronapas

Er man færdigvaccineret, kan det danske coronapas bruges som bevis for gennemført vaccinationsforløb ved indrejse til USA. Læs mere om, hvornår man anses for at være færdigvaccineret samt hvilke typer af dokumentation, der godtages i USA her.

Læs mere om coronapasset her. I en række byer og delstater kan der kræves bevis for fuldendt vaccination for at kunne komme ind i offentlige bygninger, restauranter, museer, og lign. Det bestemmes lokalt hvilke beviser, der godkendes. Det anbefales at medbringe en udskrift af coronapasset til rejsen og til lokalt brug efter indrejsen. Interne rejseregler

Der er ikke indført interne rejserestriktioner i USA på føderalt plan, men de føderale sundhedsmyndigheder opfordrer personer, der ikke er færdigvaccinerede, til at udsætte rejsen. Hvis man er nødt til at rejse, anbefales det at lade sig teste før og efter rejsen, samt at holde afstand og bære mundbind. Se de amerikanske myndigheders anbefalinger vedrørende rejser internt i USA.

De amerikanske delstater og territorier kan have lokale indrejserestriktioner. Dette gælder bl.a. for Hawaii og Puerto Rico, hvor der er forskellige regler for internationale rejsende, der flyver direkte til øerne, og for rejsende, der undervejs mellemlander et andet sted i USA.

Du kan finde alle delstaternes lokale regler via Health Department Directories. Transitmuligheder

Ovenstående indrejseregler gælder for alle rejsende, uanset om man har til hensigt at opholde sig i USA eller blot mellemlande på vej til et andet land. For oplysninger vedr. rejse via Canada, se den danske ambassade i Canadas hjemmeside. For oplysninger vedr. rejse via Mexico, se den danske ambassade i Mexicos hjemmeside.


Kontakt os omkring hvad din rejse kræver: +45 71 99 98 81 eller på info@travelvisa.dk


Se mere omkring visumregler på www.travelvisa.dk



2 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page